Jo mere nobel en sjæl er, desto flere objekter for medlidenhed har den.
Den dag kan komme, da resten af dyreskabningerne vil opnå de rettigheder, som aldrig kunne være unddraget dem ved andet end en tyrans hånd. En fuldvoksen hest eller hund er uden sammenligning et mere rationelt dyr, såvel som lettere at tale med, end et barn, der er en dag, en uge, eller endda en måned gammelt. Men sæt de var anderledes, hvad ville det gavne? Spørgsmålet er ikke: Kan de tænke? heller ikke: Kan de tale? men: Kan de lide? BenthoJeremyam (1748-1832), eng. moralfilosof & jurist. Introduction to the Principlesf Moral and Legislation, 1789.
Dit liv har måske ikke betydning for andre, men for dig selv er det uvurderligt, fordi, det er det eneste, du har. Præcis det samme gælder for hver eneste hjort, hare, kanin, ræv,fisk, fasan og sommerfugl. Mennesker skal nyde deres eget liv, ikke tage andres. Brigid Brophy (1929-95), britisk forfatter, vegetar.
Jeg ved bestemt, at jeg hellere ville lide den mest smertefulde død end lade en eneste hund eller en eneste kat martre for at spare mig nogle smerter. Robert Browning (1812-89), engelsk digter.
Den religiøse ærefrygt for det, der er iblandt os, omfatter også dyreverdenen og pålægger mennesket pligt til at ære og skåne de under ham stående skabninger. Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832).
De uskyldige planter og dyr er givet i menneskets hånd af Gud, for at han kan elske dem og leve med dem som svagere søskende. Hermann Hesse (1877-1962), tysk forfatter, nobelpristager 1946.
Det er utilladeligt, at mennesker i videnskabens navn piner dyr til døde. Henrik Ibsen (1828-1906), norsk skuespilforfatter.
Jo flere jeg ser af folkets repræsentanter, desto mere beundrer jeg mine hunde. Alphonse de Lamartine (1790-1869), digter, skabsvegetar.
Ingen mand er klog nok til at vide al den ondskab, han gør. François de La Rochefoucauld (1613-1680), fransk forfatter.
Den, der ikke værdsætter liv, fortjener det ikke. Mennesket er i sandhed herre over dyrene, for dets brutalitet overgår deres. Vi lever af andres død: Vi er gravpladser!
Jeg har fra min tidligste ungdom afsvoret brugen af kød, og der vil komme en dag, da menneskene vil dømme drabet af et dyr på samme måde, som de i dag dømmer draLb af et menneske. Og den tid vil komme, da vi vil fordømme spisning af dyr, som vi i dag fordømmer spisning af vore medmennesker, menneskeæderiet. Leonardo da Vinci (1452-1519), billedhugger, arkitekt, opfinder, filosof m.m., vegetar.
Det medlidende menneske er det bedste menneske. Den, der gør os medlidende, gør os bedre og dydigere. Gotthold Ephraim Lessing (1729-81), tysk dramatiker og essayist.
Den bedst kendte ondskab er den lettest udholdelige.
Vi lever i en forrykt verden. Mennesker dør af sult, mens skødehunde omkommer af overfedning. Norman Mailer (f. 1923), amerikansk forfatter.
Det er kun mennesket, det ondsindede menneske, der kan gøre døden til en sport. Bernard de Mandeville (ca. 1670-1733), engelsk læge og litterat.
Den evige forhindring for menneskeligt fremskridt er vanen. John Stuart Mill (1806-1873), britisk filosof og økonom.
Hvis det moderne civiliserede menneske skulle dræbe de dyr, han/hun spiser, ville antallet af vegetarer stige astronomisk. Hele tidsaldre med kærlighed vil være nødvendige for at gengælde dyrene deres tjenester og fortjenester. Christian Morgenstern (1871-1914), tysk forfatter.
Vi anser ikke dyrene for moralske væsener. Men mener I da, at de anser os for moralske? Jeg er bange for, at dyrene betragter mennesket som et væsen af samme slags som de selv, som på en meget farlig måde har mistet den sunde dyreforstand. Om offer og opofrelse tænker offerdyrene anderledes end tilskuerne. Men man har aldrig ladet dem komme til orde. Friedrich Nietzsche (1844-1900), tysk filosof.
Videnskab uden samvittighed er sjælens fordærv. François Rabelais (1483?-1553), fransk satiriker & forfatter.
Grusomhed overfor dyrene, og også ufølsomhed overfor deres lidelser, er efter min mening en af menneskeslægtens sværeste synder. Den er grundlaget for den menneskelige fordærvethed. Jeg har aldrig kunnet tænke på disse millioner af tålmodigt og i stilhed bårne lidelser uden at blive dybt tynget af dem. Når mennesket skaber så meget lidelse, hvilken ret har han så til at beklage sig, når han selv lider? Romain Rolland (1866-1944), fransk forfatter og nobelpristager.
Et menneske uden medlidenhed er det frygteligste menneske på jorden. Jean-Jacques Rousseau (1712-78), fransk filosof.
Kun planters liv må passere min elskerindes læber. Sappho (el. Sapfo) (omkring 7.-6. årh. f.Kr.), græsk digterinde.
Ligesom man gennem lange tider tog imod alt, hvad slaverne og senere masserne fra det ukendte proletariat skabte ved deres arbejde, uden at der blev givet modydelser fra samfundet, som levede deraf, således handler man endnu i dag, når det drejer sig om dyrene. Det er, som om Gud kun havde skabt mennesker. Der er ikke længere plads i Kirkerne for de andre skabninger. Ikke ved høstfest, ikke i julen, ikke engang under krig tænker man på dyrene, ikke i nogen syndsbekendelse og ikke i nogen taksigelse nævnes de. Julie Schlosser, kvæker og dyrebeskyttelsesforfatter
Dyrenes formentlige retsløshed. Den vildfarelse, at vore handlinger over for dem er uden moralsk betydning, er en ligefrem oprørende råhed og et barbari for de vestlige lande. Verden er ikke noget makværk, og dyrene er ikke noget fabrikat til vort brug. Ikke forbarmelse, men retfærdighed skylder man dyrene. Menneskene er djævlene på jorden og dyrene de plagede sjæle.
Den, der er grusom over for dyr, kan ikke være et godt menneske. Arthur Schopenhauer (1788-1860), tysk filosof.
Mennesket er den største naturkatastrofe, der nogensinde har eksisteret på jorden. Han er et skadesinsekt i en tilstand af masseformering. En dødelig sygdom for Jord, Vand, Luft, for hele den levende verden. Günther Schwab, østrigsk forfatter. Fra bogen "Der Tanz mit dem Teufel".
En uret forbliver en uret, selv om alle mennesker begår den. Dyrebeskyttelse er menneskebeskyttelse. Gennem dyrebeskyttelse beskytter vi menneskesjælen mod forråelse. Magnus Schwantje, dyrefilosof & vegetar.
Vi vil kæmpe mod den primitive grusomheds ånd, hvormed vi behandler dyrene. Religionslærere og filosoffer har aldrig interesseret sig for dyrene, men kun haft interesse for mennesker. Men dyrene lider på samme måde som mennesker. Sand og dyb humanitet bør ikke tillade os at lade dem lide. Denne opfattelse er sent nået til os. Det er vor pligt at påse, at den værdsættes overalt i verden, og vi må tage os denne pligt, som er blevet forsømt så længe. Budskab sendt til Weltkoalition gegen Vivisektion. Det er, som om Descartes med sin udtalelse, at dyrene blot er maskiner, har forhekset hele den europæiske filosofi. Som husmoderen, der har gjort rent og skrubbet gulvet i stuen, søger for, at døren er lukket, for at hunden ikke skal komme ind og ødelægge arbejdet, således våger de europæiske tænkere over, at ingen løber omkring i deres etik.
Når vi hjælper et insekt i dets nød, gør vi ikke andet end at tilbagebetale en smule af vor skyld over for dyrene. Vi ledes da af den bevidsthed, at vi er forpligtet til for den uhyre elendighed, som vi har bragt over dyrene, at hjælpe dem på en eller anden måde og dermed for et øjeblik lade dem træde ud af tilværelsens gru.
En smertefyldt gåde er det for mig at leve med ærefrygt for livet i en verden, hvor skabervilje råder samtidig med ødelæggelsesvilje, og ødelæggelsesvilje samtidig med skabervilje.
Jeg roste mig af aldrig at lade mig blive afstumpet og aldrig frygte for bebrejdelsen for sentimentalitet.
Sandt etisk er et menneske kun, når det redder alt liv, som det kan hjælpe, og undlader at skade noget levende. Livet er i sig selv helligt. Etik er det til det grænseløse udvidede ansvar mod alt, som lever.
Jeg er opmærksom på, at kødspisning ikke er i overensstemmelse med de højere følelser, og jeg afstår derfra, når jeg har mulighed for det. Albert Schweitzer (1875-1965), filosof, læge, præst m.m., vegetar. Modtager af Nobels Fredspris.
Overbevist ved sådanne argumenter har jeg også undgået at have kødspiser på mit bord, og efter et års forløb er mit arbejde blevet ikke blot lettere, men det bringer mig også mere glæde. Seneca (4? f.Kr.-65 e.Kr.), romersk filosof og rådgiver for kejseren, vegetar.
Kød er gift for systemet. Ingen burde leve af døde ting. Dyr er vore medskabninger. Jeg føler mig stærkt i slægt med dem.
Det er sundt ikke at spise kød. De stærkeste dyr som f.eks. tyren er vegetarer. Se på mig. Jeg er ti gange så rask og energisk som en kødspiser.
Min ligvogn vil blive fulgt, ikke af et sørgetog, men af flokke af køer, får, svin, fjerkræ og et lille akvarium med fisk - alle bærende hvide tørklæder for at ære den mand, som hellere ville dø af sult end spise sine medskabninger. George Bernard Shaw (1856-1950), britisk forfatter, nobelpristager 1925.
Jeg blev ikke vegetar for mit helbreds skyld. Det var for hønsenes helbred. Isaac Bashevis Singer (1904-91), forfatter, nobelpristager 1978, vegetar.
Hvordan kan vi opfordre folk til at respektere dyr, og tage lige hensyn til deres interesser, hvis de fortsætter med at spise dem for fornøjelsens skyld? Peter Singer, Austr. filosof, vegetar. Praktisk Etik.
Smerten hos dyret er meget dybere end smerten hos det voksne menneske. Dyrets smerte kan sammenlignes med barnets. Vivisektionen må fordømmes som mord eller tortur på en uskyldig. Rudolf Steiner (1866-1925), tysk filosof og okkultist, vegetar.
Det sker ofte, at et menneske har mere menneskelige forbindelser med en kat eller en hund end med noget menneske. Henry David Thoreau (1817-62), forfatter og filosof.
Så længe der findes slagtehuse, vil der også være slagmarker. Hvis et menneske stræber efter at leve et retskaffent liv, er dets første afholdshandling fra skade mod dyr. Leo Tolstoy (1828-1910), forfatter, vegetar.
Himmeriget er efter nåde; hvis det var efter fortjeneste, ville din hund komme ind, og du ville blive ude. Når man samler en sulten hund op og gør den mæt, så bider den ikke én. Det er den grundlæggende forskel mellem hunden og mennesket.
Lad os bestræbe os på at leve sådan, at selv bedemanden bliver bedrøvet, når vi dør. Mark Twain (Samuel Clemens) (1835-1910), forfatter.
Hvad venter vi af en religion, hvis vi udelukker medlidenhed med dyrene? Richard Wagner (1813-83), komponist og essayist.
Dyrenes sag står højere for mig end bekymringen for, at jeg skulle gøre mig latterlig. Den sag er uløseligt forbundet med menneskenes sag, og det i en sådan grad, at enhver forbedring i vort forhold til dyreverdenen ufejlbarligt må betyde et fremskridt på vejen frem til menneskelig lykke. Émile Zola (1840-1902), fransk forfatter.
